DEN YNGSTE SØNS UDVIKLINGS-VEJ I EVENTYR: en belysning af ”mors dreng” og hans faldgruber og

Der findes en gruppe af eventyr, hvor de mandlige helte er det, som von Franz kalder ”dumrian-helte”. Disse helte (eller anti-helte) har det til fælles, at de er unge mænd; de er typisk den yngste søn i søskendeflokken, og de bliver beskrevet som dumme eller dovne. Hvor ”rigtige” mande-helte er stærke, modige, udholdende eller snarrådige, så har disse dumrian-helte ikke nogen af de kvaliteter, som man typisk forbinder med mandlige helteskik- kelser. Dette afspejler sig også i deres navne: Dovenlars, Klods Hans, Fjolle- hans og Tosseper. Desuden har disse unge mænd oftere et tættere forhold til deres mor end til deres far. Med psykologiske briller på vil man måske gyse ved udsigten til en mand med en stærk morbinding og et dominerende mor-kompleks. Men alligevel viser det sig, at disse unge mænd klarer ærterne, og de vinder prinsessen og det halve kongerige, vel at mærke uden først at blive en ”rigtig maskulin helt”. De klarer sagen på deres egen måde, der nogle gange virker meget tilfældig og båret af held, men dette har måske at gøre med denne mandstypes kvaliteter. Han er på en anden måde i verden end sine ældre brødre, der er mere præget af far-kompleksets krav til fx styrke, udholden- hed, overblik og planlægning. I stedet følger han sine impulser, og det er som om, at verden ordner sig for ham, uden at han selv gør sig synderligt umage. I stedet får disse helte typisk hjælp af forskellige underverdensvæsner som fx tudser eller en djævel. Ofte vil de blive hjulpet af magi, hvilket peger på, at deres opgaver oftest løses via aktivering af ubevidste processer snarere end ved hjælp af bevidst planlægning og kalkulation. Udover den overordnede diskussion vil jeg give en nærmere fortolkning af ét af disse dumrian-eventyr. Eventyret hedder Dilino og Djævelen og er et sigøjner-eventyr, der kan findes i bogen Sigøjnereventyr af Marie Voříšková. Eventyret om Dilino og Djævelen og de andre dumrianeventyr indeholder vigtige spor til at forstå, hvilken særlig udviklingsvej der er relevant for disse mænd. Disse eventyr hjælper os også med at sætte ord på, hvilke positive kvaliteter mænds mor-kompleks kan bidrage med, og hvilke kvaliteter disse mænd har at tilbyde verden. Jeg vil tro, at en del jungianske mænd vil kunne spejle sig i disse helte, fordi den jungianske psykologi som tendens lægger vægt på det intuitive og det ubevidste snarere end på rationelle jeg-funktioner.